ZOOM’s historie:

Hjørnet af Jyllingevej og Aalekistevej

ZOOM’s historie går tilbage til 1993 hvor man mødtes på ”Lindersvold”

Nogle af vores tro medlemmer, der har oplevet denne tid er ved at sammenfatte klubbens historie fra denne epoke.

Det er et større puslespils arbejde og vi glæder os til at se resultatet.

Både B&W’s fotoklub og videoklubben ZOOM afholdt deres møder på “Lindersvold” og i 2004 så de 2 formænd de mange fordele ved at slå de to klubber sammen og dermed blev ZOOM til en kombineret foto- & videoklub.
Begge klubber er grundlagt i 1993 og kunne dermed fejre deres 25 års jubilæum i 2018.


I 2011 flyttede ZOOM til  Kulturstationen ved Vanløse station, hvor vi delte vi et lokale, der blev kaldt for ‘Satellitten’ med en dataklub for pensionister.

I 2013 ønskede ”Kulturstationen” en bedre udnyttelse af lokalerne og ændrede på forudsætningerne for brug af “Satellitten”,
hvilket gjorde det vanskeligere og dyrere for ZOOM at gennemføre sit klubarbejde.

Vores daværende formand Gunner Buusman gjorde et ihærdigt stykke arbejde for at sikre ZOOM de bedste muligheder i Vanløse.
Men desværre ville “Vanløse” ikke hjælpe og vi måtte igen ud og søge nye lokaler.

I efteråret 2013 lykkedes det næstformanden Flemming Sommer at finde nogle egnede lokaler på Betty Nansens Allé, Frederiksberg .

Vi er rigtig glade for lokalerne på ”BETTY”, hvor vi har 2 lokaler til aktiviteter samt toiletter og køkken.

Vi bestemte os hurtigt for at blive hos “BETTY” som vi kalder huset.

Samtidig valgte Gunner Buusman at give formandskabet videre til Flemming Sommer og Verner Sønderskov blev samtidigt indvalgt i ZOOM’s bestyrelse.


Vi har siden 2013 gradvist udviklet en struktur, hvor der programlægges faste aktiviteter hver anden mandag og mere afslappede gruppeaftener de andre mandage.

På den måde opretholder vi et højt fagligt niveau og skaber alligevel plads til det sociale samvær som også er en vigtig del af ZOOM.

Vores aktiviteter planlægges på baggrund af medlemmernes ønsker, men også med blikket rettet mod den hurtige udvikling der finder sted med brug af smartphones og tablets som optage-udstyr.

ZOOM har afholdt grundlæggende kurser i videoredigerings-programmerne Pinnacle Studio samt Adobe Premiere elements.

Vores instruktører har afholdt flere tema-aftener omkring det digitale fotoapparat og det indstillinger, ligesom vi har gennemført flere work-shops, hvor vi prøver teorien af i praksis.

I 2015 meldte vi os ind i  Region Nord Foto, der er en sammenslutning af fotoklubber i hovedstadsområdet.

Vores videogruppe har bidraget med film til Sjællandsstævnet og modtaget medaljer og anerkendelse for de indsendte film.

Vi afholder med mellemrum nogle kurser i videoredigering, som oftest med brug af Pinnacle Studio  og i fotogruppen har man anskaffet sig det rette udstyr til passepartout skæring af rammer.

Generalforsamling 2015:

Vores mangeårige kasserer Preben Olofsen fratrådte og Leif Nielsen blev valgt som ny kasserer, Benny P. Christensen blev nyvalgt og senere konstitueret som næstformand.


Sjællandsmesterskabet 2015 for video-amatører:

Daværende formand Flemming Sommer lykønsker John Kirsmeyer og Verner Sønderskov med deres medaljer og diplomer fra Sjællandsstævnet.

Vi havde indsendt 5 videofilm til det årlige Sjællandstævne,
der blev afholdt af Greve Videoklub søndag d. 15. november.

3 af ZOOM’s film fik hædrende omtale.

  • John Kirsmeier fik en sølvmedalje for sin film “Petigas”
    om hatte forretningen af samme navn på Købmagergade.
  • Verner Sønderskov fik en bronze medalje for sin film om den amerikanske  maler Edward Hopper og et diplom for en lille video om en lystbåd på Øresund.

Generalforsamling og formandskifte i ZOOM.

På den ordinære generalforsamling d. 14. marts 2016
takkede Flemming Sommer af som formand for
ZOOM – Frederiksberg foto- og videoklub.

Ny formand blev den tidligere næstformand Benny P. Christensen og samtidig indvalgtes Bjarne Foldberg og Kirsten Dohn som hhv. næstformand og suppleant

Her ses den nye formand Benny P. Christensen(tv) og den afgående formand Flemming Sommer(th) _(©vskov.dk)

Gruppebillede fra sep. 2016

Bygningerne på Betty Nansen Allé 51 inderholder desværre PCB, som kan være kræftfremkaldende ved længere tids ophold.
I 2016 påbegyndtes derfor en omfattende ombygning, hvor de skadelige stoffer fjernes og der vil efterfølgende blive indrettet ungdomsboliger.

Vores bygning står for skud i efteråret 2017 og vi må  flytte vores møder over til det nye medborgercenter på Nordens Plads 16A

Generalforsamling 2017

Det blev så sidste gang at vi holdt generalforsamling på Betty Nansens allé 51, efter sommerferien mødes vi i det nye medborgercenter ved Nordens Plads 16A.

Kasserer, Leif Nielsen  og bestyrelsesmedlem, Verner Sønderskov blev genvalgt.

Gruppebillede sep 2017

Generalforsamling 2018

Både formanden Benny P. Christensen og
bestyrelsesmedlem Bjarne Foldberg blev genvalgt.
Jesper Tørnqvist blev valgt som ny suppleant.

Hyggelig videoaften hos LSK

Benny, Ove, Gunner og Verner deltog i en hyggelig videoaften arrangeret af Lyngby Smalfilm- og Videoklub.

Lyngby’s formand Niels Wullf bød velkommen

Bjarne Larsen fra Roskilde Video amatører kom og fortalte om forskellige lagrings formater  til Video brug.

Et kig på de opmærksomme tilhørere.

Her er der gang i optagelserne af ZOOM’s jubilæums film.

Gunner Buusman fortæller om tiden på Lindersvold (Foto: Flemming Sommer)

Gunner Buusman fortæller om tiden på Lindersvold (Foto: Flemming Sommer)

Kamerafolk i arbejde (Foto: Flemming Sommer)

Vi er blevet omtalt i Frederiksberg bladet og Gladsaxebladet:

Billede af den nye bestyrelse – Fra venstre: Verner Sønderskov – Leif Nielsen – Benny P. Christensen – Jesper Tørnqvist – Bjarne Foldberg. (Foto: Hans Kirkmand)

Generalforsamling 2019

Både Kasserer Leif Nielsen  og bestyrelsesmedlem, Verner Sønderskov blev genvalgt.


VIDEOTRÆF HOS ZOOM:

Vi nåede lige at afholde et videotræf mandag d. 2. marts 2020 for de sjællandske videoklubber,
inden COVID-19 lukkede for møder med store forsamlinger.

Vi var 45 deltagere, der med stor entusiasme hørte Einar Ritsmer fortælle om tilblivelsen sin film “ITIS APIS”

Generalforsamling d. 14. september 2020

På grund af Covid-19 blev generalforsamlingen udsat til september og her blev det besluttet at vi midlertidigt opdeler os i en fotogruppe, der holder møde på Nordens Plads og en videogruppe, der mødes på Eskærsvej i Vanløse.

Vores formand var desværre sygemeldt, men den øvrige bestyrelse vil fordele opgaverne imellem sig indtil videre.

Benny P. Christensen, der tidligere har udtrykt ønske om at fortsætte som formand, blev genvalgt med akklamation.

Bjarne Foldberg blev genvalgt som medlem af bestyrelsen, ligeledes med med akklamation

Benny P. Christensens sygdom viste sig at være mere alvorlig end først antaget, så Verner Sønderskov overtog formandsposten.

i 2023 flyttede vi ind på ‘Stormly’ på Ndr. Fasanvej, hvor vi igen fik mulighed for at dele os i flere lokaler

.

Film & Foto med hygge.